I tilfælde af sarkoidose er en behandling ikke nødvendigvis nødvendig. I særdeleshed hærder akut sarkoidose uden medicinbehandling og uden komplikationer. I tilfælde af mild sarkoidose med en positiv prognose kan regelmæssig kontrol på lægenes kontor være tilstrækkelig til først og fremmest at observere sygdomsforløbet og afgøre, om behandling er nødvendig eller ej.
I tilfælde af sarcoidoseudbrud ledsaget af alvorlige symptomer samt Löfgren syndrom (en særlig form for sarkoidose), antipyretisk (til nedsat feber), antiinflammatoriske og smertestillende lægemidler (f.eks. Ibuprofen eller syre acetylsalicylsyre) kan ordineres.
Når sarkoidose påvirker lungerne, øjne, lever, hud, hjerte eller nerver, kan cortisonmedikamenter anvendes. Cortisonbehandling tages sædvanligvis i tabletform.
Lokal behandling er mulig, når sarkoidose påvirker huden (kutan sarkoidose) eller øjnene: i disse tilfælde anvendes kortison direkte på det berørte område (for eksempel i form af øjendråber eller som salve).
Hvis sarkoidose er særlig lang og alvorlig, eller hvis behandling med kortikosteroider ikke er effektiv nok, kan lægen også ordinere immunosuppressive lægemidler, såsom azathioprin, methotrexat eller chloroquin.
Narkotikabehandling af sarkoidose bør tages generelt i et par uger. Hvad angår kortisondoser, bliver de gradvist reduceret. Det er kun i samråd med lægen, at det er besluttet at stoppe eller ikke lægemidlet.
